Rodbehandling

Hvis en tand har et hul helt ind til nerven eller nerven på andet vis er kommet til skade skal tanden rodbehandles.


Dette gøres smertefrit under lokal bedøvelse. Tanden bores og renses ind til nerven.


Her renses og fjernes det betændte væv i rødderne. En tand kan have fra en til flere rodkanaler afhængig af hvilken tand, det er. Ved udrensning af rødderne tages der mål af roden med et røntgen eller en rodmåler, så vi kan sikre os, at vi får renset roden helt til bunds. Der skylles undervejs med en desificerende væske. Når roden er helt ren fyldes den op med et plastisk materiale i rødderne og tanden fyldes med en plastfyldning. Hvis tanden ikke kan færdiggøres pga betændelse kommes der noget bakteriedræbende i rødderne og du får en ny tid til at tanden kan færdiggøres.



Du skal regne med 1-2 besøg ved en rodbehandling.

Da blodforsyning til tanden er væk med en rodbehandling, bliver tanden mere sprød og risikoen for at tanden knækker eller flækker er større. På tandklinikken i Gilleleje anbefaler vi derfor altid kroner på rodbehandlede tænder, hvis helingen er god. Da en rodbehandling er kompliceret, samarbejder vi med kollegaer og henviser svære tilfælde til disse kollegaer, da de laver rigtig mange af disse rodbehandlinger. Klinikken vi henviser til er tandlægehuset i Birkerød.


Share by: