TandIMPLANTAT 

Mangler du en eller flere tænder kan de erstattes med et tandimplantat. Et tandimplantat er en titaniumskrue, der opereres i kæben for at erstatte den manglende rod. Tandimplantater er en sikker og pålidelig løsning til en fast og permanent løsning af en eller flere manglende tænder.


Tandimplantater ser naturlige ud og føles naturlige som dine andre tænder. På tandklinikken Gilleleje bruger vi et kvalitetsimplantat af mærket Astra fra firmaet Dentsply Sirona. Dette er det samme implantatmærke, der bliver brugt på Rigshospitalet og på Tandlægeskolen. Firmaet Dentsply Sirona tilbyder livslang garanti på tandimplantatet. 


På tandklinikken Gilleleje vil Du få en grundig undersøgelse af dine tænder og kæbe før implantatbehandlingen. Der bestemmes ud fra undersøgelsen størrelse og placeringen af tandimplantatet. 


Hvis du vil læse mere om implantat fra Dentsply, kan du klike på linket: https://www.implantsforlife.com/da-dk

Hvis knoglen er god, kan tandimplantatet opereres i kæbeknoglen. Dette gøres under almindelig lokalbedøvelse. Selve operationen er smertefrit. Der kan komme hævelse og smerter efter operationen. Dette kan du lindre ved at tage smertestillende medicin. Hvis du skal have bygget kæbeknoglen op, får du antibiotika i forbindelse med behandlingen. Du kan få en smileprotese fremstillet til under helingstiden. Efter 3-6 måneders heling, hvor tandimplantatet vokser sammen med kæbeknoglen, tages der aftryk til tandkronen og denne sættes på. Ved tilfælde hvor kæbeknoglen mangler bygges kæben op med kunstig knogle.

I overmunden ved de store kindtænder, mangler der som regel altid knogle ved implantatbehandling, da vi har bihulen, som fylder. Her er det nødvendigt at løfte bihulen, altså et sinusløft og lægge ekstra knogleopbygning i, så implantatet har noget at fæstne i. Ved dette tilfælde er helingsperioden 6-9 måneder afhængig af hvor meget knogle, der var fra start af.

På tandklinikken i Gilleleje får du grundig information og vejledning før og efter behandlingen. Efter en implantatbehandling er det vigtigt at du opretter en god mundhygiejne for at bevare knoglen omkring tandimplantatet og derved undgår at der går betændelse i knoglen omkring tandimplantatet, det man kalder periimplantitis. Du får en grundig instruktion i renholdelse med brug af tandtråd og mellemrumsbørster. 


Vi vil på tandklinikken Gilleleje også ved hvert eftersyn og tandrensning kontrollere tandimplantatet.

Share by: